Blockbuster til norden

Du kender garanteret Blockbuster, som det brand der gik konkurs, simpelthen fordi at de ikke forstod at udvikle deres produkt i takt med tiden. Ikke desto mindre har TDC faktisk købt det brand, som de har fået lov til at bruge i hele norden. Det vil de bruge til at lave en streaming tjeneste, som skal indeholde hele 8000 film. De bliver altså hermed en konkurrent til Netflix og andre streaming tjenester. Det skal blive sjovt at se, hvad TDC kan gøre med dette. Man kan sige at brandet er godt, når det kommer til film, da der jo er rigtig mange mennesker, som kender det.

Hvad kan de tilbyde?

TDC vil gerne op og have et produkt, som kan tilbyde dig en masse film og serier. De arbejder derfor hårdt for at skaffe så mange interessante produkter til deres version af Netflix, som overhovedet muligt. Det er på tide at Blockbuster kommer på internettet, og man må sige at de gør det med stil. Det er ikke en nem branche at komme ind i, da mange af filmselskaberne har special aftaler med Netflix og så videre, men det at komme ind og få over 8000 fra dag 1, er bestemt godt klaret!

Desuden stræber de efter et produkt, som er virkelig nemt at bruge. Det skal være nemt at gå ind og oprette sig og betale. Det skal naturligvis også være nemt at navigere rundt i programmet, og det må man sige at de har klaret. Derudover er der kommet en APP til blandt andet Samsung smart TV.

Vi glæder os til at følge med i TDC’s rejse om at genskabe Blockbusters gamle succes.